13-08-2015

Unghundemesterskab 2015

D.09.08.2015: Tidlig op for at køre til Østjyllland Bjerregrav moser, hvor Aya var tilmeldt dette års unghundemesterskab for hunde mellem 1- 2 år. Der er altid en helt speciel stemning ved unghundemesterskabet, for det er kun den ene gang i hundens liv den kan deltage, så en god hund og held på dagen, skal der til for at gennemføre alle posterne.

I år havde MU lavet et helt nyt oplæg hvor det var muligt at få en 1 præmie i begynder klassen, hvis hunden gennemførte de 4 første poster med mindst 40 point og ikke havde under 6 point på en af posterne.

Jeg ( Lise) skulle føre Aya og mit mål var gennemføre til en 1 præmie.

Post1: 18 point - En markering på ca. 35 m, derefter fri ved fod ca. 30 meter og derefter dirigering til det samme område, hvor markeringen faldt.

Post 2: 13 point - En vandmarkering hvor fuglen bliver kastet på land, så hunden skal svømme over søen og op på land. Aya ser desværre ikke markeringen, så jeg må støtte hende ud til fuglen, men hun adlyder min kommando

Post 3: 18 point - En enkeltmarkering på ca 30 m, derefter fri ved fod ca. 30 meter til næste opgave, der bestod af en enkeltmarkering der blev kastet i sivkanten ved en sø.

Post 4: 18 point - Et frit søg hvor Aya hentede 4 fugle.

Jubiieee 1´ste præmien var i hus, så nu ventede post 5 semifinalen.

Post 5: Så var der skruet op for sværhedsgraden. En dobbeltmarkering på linie, hvor den første fugl faldt bag en sivbræmme der delte 2 søer og de anden fugl falder i kanten af sivene.

Aya tøver desværre ved vandkanten, så jeg må støtte hende og hun mister fokus, så hun svømmer ikke direkte, men finder fuglen i sivkanten. Derefter sender jeg Aya som en dirigering, men Aya gør som de fleste andre hunde, hun søger i sivkanten, hvor den første fugl faldt. Jeg forsøger at skubbe hende bagud og men hun tror ikke rigtig på mig. MEENN i sidste sekund lykkedes for at skubbe hende og hun bringer fuglen. Jeg var så stolt over den lille hund at jeg blev helt rørt da hun kom hjem med fuglen. Jeg vidste godt det ikke rakte til høje point, men Aya havde løst opgaven og det var for mig STORT, 7 point og bestået 🙂

Ialt 74 point ved dette års unghundemesterskab og med endnu en 1´ste præmie i begynder er Aya kvalificeret til åben klasse 15 mdr gammel.